Overfladebehandling af dit trægulv

Overfladebehandling af dit trægulv

Et ubehandlet trægulv vil hurtigt blive plettet og grimt af væske, skidt og slid. En overfladebehandling beskytter trægulvet mod disse ting, gør det nemmere at holde rent og giver dig mulighed for at vælge, hvilket udseende dit gulv skal have.
Overfladebehandlingen sker oftest, som et led i processen efter en Gulvafslibning. Ved en Gulvafslibning, da renoveres gulvet, således at det ender med at fremstå flot som et nyt trægulv. På en gulvslibemaskine er der en valse med sandpapir, som har til opgave at fjerne den gamle overfladebehandling, samt ca. 1 til 1,2 mm af selve gulvet.Normalt bliver der slebet flere gange med sandpapir i forskellige størrelser, hvor der bliver startet med grov slibning – for derefter at ende med en fin slibning. Skrammer og mindre ridser i gulvet fjernes heraf, og gulvet ender med at få en glat og fin overflade. Gulvet er nu klar til en overfladebehandling, med enten lak, lud eller sæbe, afhængigt af kundens ønske og behov.

Hvor tit skal du behandle dit trægulv?

Hvor ofte overfladebehandlingen af trægulvet skal friskes op eller gentages, dette afhænger helt og aldeles af hvor meget gulvet bliver brugt og slidt. Ligeså vigtig, som det er at give dit trægulv en overfladebehandling – Så er det vigtigt, at gulvet jævnligt støvsuges og vaskes med rengørings- og plejemidler, der passer til gulvtypen – som udgangspunkt en gang om ugen. Man kan ofte købe disse plejemidler ved en Gulvmand.

Hvad skal du tænke på, når du vælger overfladebehandling?

Når du efter en Gulvafslibning, eller ved valg af nyt gulv – skal vælge hvilken overfladebehandling dit trægulv skal have, så skal du tage hensyn til:
  • Hvor meget slid området, hvor trægulvet ligger, udsættes for. Trappetrin slides eksempelvis hurtigere end almindelige gulve, så her kan lak være en god løsning.
  • Hvilken træsort gulvet er lavet af.
  • Hvilket udseende du ønsker, at gulvet skal have.
Uanset hvilken overflade eller efterbehandling du vælger, er det vigtigt, at du følger producentens anvisninger om trægulvet/overfladebehandlingen til punkt og prikke for at få et godt og holdbart resultat.

Er du i tvivl om valget af gulv, eller overfladebehandling, så kontakt en gulvmand.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Malerarbejde

Billig maling